START! festivalen
går i luften med egen webbaseret TV-kanal ved navn START! TV.
TV-kanalen får premiere på åbningsdagen for selve festivalen den
10. juni 2010 og vil sende live fra festivalen med koncerter,
nyheder og interviews. Derudover vil START! TV sende båndede
indslag med musikrelateret indhold.
- START! TV har
været på tegnebrættet de sidste par år, men det er først i år, at
det teknisk er muligt at gennemføre idéen, der dels handler om at
formidle den unikke festivalstemning ud til alle og dels at skabe
et nyt webbaseret musikermagasin, der kan køre året rundt, når der
ikke afholdes START! festival, udtaler Peter Møller, pressechef for
START! festivalen
START! TV vil få sin
egen selvstændige redaktion, og det vil ligesom START! festivalen
være musikerne selv, der bestemmer indholdet, og det vil dermed
være musikernes eget magasin.
START! TV er et
samarbejde mellem Foreningen Vesterbro Festival, der arrangerer
START! festivalen og festivalens samarbejdspartnere Musiknørd,
Universitetsradioen og Bandbase.
START! TV vil
indeholde alt lige fra gear- og grejanmeldelser til musikvideoer og
koncertanmeldelser. START! TV vil gå med musikerne i øvelokalet og
præsentere den nye danske musik.
START! TV kan ses på
www.starttv.dk
fra den 10. juni 2010. Desuden vil START! TV kunne ses på selve
festivalpladsen på opsatte skærme.
Nu og frem til
festivalstart 10. juni 2010 peger www.starttv.dk på festivalens Youtube-kanal,
men fra 10. juni 2010 kan START! TV opleves live.
StartTV
udsendelserne er slut for i år. Hold øje med denne side, hvis du
gerne vil vide hvornår indholdet bliver tilgængeligt, så du kan se
de klip du gik glip af.