START! festivalen afholdes af Foreningen Vesterbro
Festival . Den første festival blev afholdt i 2003, og i 2010 er
det ottende gang, at festivalen afholdes.
START! festivalen er de nye musikeres egen festival. Den nye
danske musik og de unge musikers egen platform, hvor du som
publikum en gang om året kan se omkring 100 nye bands og solister
samlet på 3 dage - på 6 scener.
Egentlig burde START! festivalen ikke kunne lade sig gøre. Hvem
skulle tror at ny dansk musik, som de færreste kender, skulle være
i stand til at samle et stort publikum - men det kan den.
Og hvorfor? Fordi der er en massiv kreativ talentmasse af unge
musikere i Danmark, som udgør et kæmpe potentiale for
fremtiden.
START! festivalen er mødet mellem nye musikerne og deres nye
publikum. Som publikum kan du opleve de bands og solister, der har
den lyd og de sange, som vil sætte dagsordenen de næste år frem -
og måske også vil præge musikken rundt om i verden.