Ud over et stort musikinteresseret publikum får dette
års festivalbands også opmærksomhed fra talentspejdere fra
pladeselskaber, bookere og managements. START! festivalen har få
dage før, at fristen for anmodninger om akkrediteringer udløber,
konstatere et rekord stort antal branchefolk.
Indtil videre har godt 130 store og mindre pladeselskaber,
bookingbureauer, spillestedsbookere og managements meldt deres
ankomst til dette års START! festival. START! festivalen er en
publikumsfestival, der har til formål at præsentere nye danske
bands og ny dansk musik.
- Ud over den store publikumsopbakning til ny dansk musik, så er
det dejligt at se, at også pladeselskaber, bookere og managements
har lyst til at opleve festivalens program. Det bliver spændende at
høre fra de mange bands og solister, som spiller ved dette års
festival, om det er noget, som de har kunnet mærke, og vi glæder os
på de mange bands og solisters vegne, hvis der er nogen, der kan få
hul igennem på en festival som vores, udtaler Jesper Ø.
Jensen, festivallleder for START! festivalen
I de seneste par år har festivalen været besøgt af flere og
flere pladeselskaber og branchefolk, men langt fra i det omfang,
som START! festivalen oplever i år, og de fleste branchefolk, der
har besøgt festivalen, har været involveret i festivalens uvildige
musikudvalg, der står for udvælgelsen af bands og solister til
festivalprogrammet.
- Jeg har besøgt START! festivalen i de sidste par år, og for
mig er START! festivalen et perfekt scenarie. Som talentspejder for
SONY Music får jeg serveret 3 dage med spændende nye bands, udtaler
René Cambony, A&R for SONY Music.
Der er med andre ord god mening i at spænde guitarstrengene
ekstra godt ved dette års START! festival, der finder sted i
perioden 10.-12. Juni 2010 i Kødbyen på Vesterbro i København, når
festivalens ca. 140 koncerter slippes fri fra festivalens 8
scener.
For yderligere information - kontakt venligst Jesper Ø. Jensen -
telefon 30 64 44 65 - eller René Cambony på telefon 40 45 45
97.